Skolefravær skal ikke bæres alene – det skal forstås og mødes med omsorg.
Konference giver forældre nye perspektiver, konkrete redskaber og viden om, hvorfor børn kan få svært ved at gå i skole, og hvordan man kan støtte dem – og sig selv – på vejen tilbage til trivsel.
Målgruppen er forældre til børn med skolefravær. Men andre må gerne komme med.
Forældre til børn med skolefravær oplever ofte ensomhed, skyld, kaos og et komplekst system, der kan være svært at navigere i. Denne belastning påvirker både barnets muligheder for at komme tilbage i skole, forældrenes psyke og kvaliteten af samarbejdet med skolen.
Skolefraværsekspert Anne Vestergaard deler centrale perspektiver på bekymrende skolefravær, baseret på sin praksiserfaring og sine bøger om emnet. Med afsæt i virkelige fraværsfortællinger og aktuel viden viser Anne, hvorfor forældres trivsel og perspektiver er en uundværlig del af løsningen på skolefravær.
Anne giver råd om og eksempler på, hvad man som forældre kan gøre, når det bliver allermest tungt at stå midt i sit barns fravær og i et system, der burde gribe, men som ikke altid gør det.
Find fodfæste i krisen – forældreerfaringer fra DR-serien ”Skolens tabte børn”
Når et barn kommer i alvorlig mistrivsel, tilsidesætter man som forældre i høj grad egne behov. Det kan man overkomme i en begrænset periode, men konsekvenserne ved ufrivilligt skolefravær varer ofte ved i mange år. Den ene forælder ender måske med at måtte give afkald på karrieren i en årrække, og mange forældrepar bliver skilt undervejs.
Louise Gielov og Jens Langhorn har som forældre til børn i mistrivsel lært på den hårde måde, hvad der virker, og ikke mindst, hvad der ikke virker. Hvilke faresignaler skal man være ekstra opmærksomme på? Og hvordan finder man plads til egenomsorg?
Louise og Jens har med afsæt i deres oplevelser som forældre lavet DR-serien ”Skolens tabte børn”, hvor de har været i dialog med flere hundrede forældre. I oplægget deler de forældrenes ærlige og åbne erfaringer om, hvordan man sikrer omsorg for sig selv midt i en livskrise – og hvordan man kan finde meningsfuldhed midt i alt det svære og til tider skamfulde.
Når børn får bekymrende skolefravær, følger ofte en undgåelsesadfærd i form af digital flugt. Forældre står derfor ikke kun med barnets svære følelser og fraværsproblemer, men også over for en techindustri, der lever af at fastholde børn foran skærmen. Sociale medier og gaming kan give kortvarig lindring fra tristhed, uro og angst – men på sigt kan det også gøre det endnu sværere for barnet at vende tilbage til fællesskab, læring og skolegang.
Psykolog David Madsen guider med udgangspunkt i ti års erfaring med familier ramt af ubalanceret digitalt forbrug forældre til at vurdere, om barnet bruger teknologien – eller om teknologien bruger barnet.
David præsenterer konkrete redskaber til, hvordan man som familie kan genstarte digitale vaner: hvilke ændringer må man som forældre tage ansvar for, og hvilke reaktioner kan man forvente hos barnet på både kort og lang sigt? Målet er at give håb, ny forståelse og praktiske greb, der kan frisætte barnet fra en kommerciel techindustri – og støtte dets vej tilbage til trivsel og deltagelse i skolelivet.
Dette fællesoplæg giver et praksisnært indblik i både barnets og skolens perspektiv på, hvordan forældre og skole i fællesskab kan hjælpe børn tilbage i trivsel og læring.
Mathias Vinsten Munk deler sin personlige historie om en skolegang med flere skift, massiv mistrivsel og længerevarende skolefravær. Han fortæller, hvordan han vendte tilbage i skole, hvordan han blev inddraget i processen og om det, der hjalp ham allermest, samt om de voksne, der gjorde en forskel.
Mathias giver et indblik i, hvad børn med skolefravær kan have brug for. Han giver sit personlige bud på, hvad man som forælder bør være særligt opmærksom på, og hvordan man bedst kan støtte sit barn, når det skal begynde at vende tilbage i skole.
Dan Schönewald Rasmussen er skoleleder på Søstjerneskolen på Østerbro, der er et specialiseret skoletilbud for børn med langvarigt og massivt skolefravær. Han sætter fokus på betydningen af et stærkt og tillidsfuldt samarbejde mellem skole og hjem.
Dan fortæller ud fra sine erfaringer, hvad skolen kan og bør gøre for at støtte forældre og børn, og om, hvad man som forældre kan bidrage med for at skabe de bedste forudsætninger for et godt skoleforløb efter mange år med skolefravær.
Mange forældre til børn i ufrivilligt skolefravær oplever i dag at stå i et krydspres, hvor de er klemt mellem skolens krav og forventninger på den ene side og barnets reaktioner, behov og mistrivsel på den anden. Det er ikke naturligt for et barn at fravælge fællesskaber. Når et barn stopper med at gå i skole, er det derfor et kraftigt signal til omgivelserne om, at noget ikke fungerer.
Speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri Pernille Darling inviterer med afsæt i både praksiserfaring og forskningsbaseret viden om tilknytning til en fælles refleksion over, om der er problemer med broen mellem de to arenaer, som et barn altid skal kunne finde tryghed i: hjemmet og skolen. Hvad har forandret sig over tid i samarbejdet mellem skole og hjem, og kan det være med til at forklare den stigning, vi ser i børn, der går i stå med at komme i skole?
Pernille deler perspektiver på, hvad der skaber tryghed for både barn, forældre og lærere, og hvordan utryghed kan forstyrre. Hvis vi kan forstå, hvad der skaber utryghed, kan samarbejdet styrkes – til gavn for både barnet, forældrene og de fagprofessionelle.
Diagnoser kan være en hjælp, men de kan også lade vente på sig. I mellemtiden står børn, forældre og fagprofessionelle midt i en hverdag, der kræver handling, omsorg og fagligt ansvar.
I dette oplæg tager Bo Hejlskov Elvén afsæt i sin kommende bog Mens vi venter på udredning og stiller skarpt på, hvad vi som forældre kan (og skal) gøre i ventetiden. For selv om vi måske ikke kender barnets præcise diagnose, kan vi altid arbejde pædagogisk, med etisk bevidsthed og med fokus på relation og tryghed.
Bo bringer sin velkendte tydelighed og teoretiske ballast i spil og taler ind i de vigtige spørgsmål: Hvordan fastholder vi etisk ansvarlighed og pædagogisk ro i en praksis præget af frustration, afmagt og pres? Hvad vil det sige at have et etisk kompas – og hvordan bevarer man det, når hverdagen slider?
Oplægget vil særligt tale ind i arbejdet med børn i skolefravær eller i risiko for at falde ud. Her bliver pædagogisk etik og forståelse for barnets perspektiv ikke bare en mulighed – men en nødvendighed. For børn kan ikke vente – de har brug for voksne, der handler med blik for både behov, værdighed og udviklingsmuligheder.
