Onlinekursus i bevidning

Vært: Rikke Yde Tordrup

Bevidning via børnebreve

Barnets lov og barnets perspektiv
Barnets lov skal sikre, at barnets stemme bliver hørt, og at sproget, der anvendes om barnet, ikke er stigmatiserende eller fremstiller barnet som et problem. Loven fastslår, at alle børn har ret til at blive lyttet til og få deres holdninger og oplevelser inddraget i alle beslutninger, der vedrører dem. Den skriftlige dokumentation skal afspejle barnets perspektiv på en retfærdig og respektfuld måde.

Metoden
Børnebevidning er en metode, der inddrager barnets perspektiv i sociale sager, fx ved udredninger, anbringelser og terapi. Det er en enkel og letanvendelig metode, der bygger på udviklingspsykologi og tilknytningsteori. Gennem korte, tilpassede børnebreve fra fagprofessionelle får barnet en bedre forståelse af svære situationer. Metoden skaber tryghed, fremmer kommunikation og støtter barnets følelsesmæssige udvikling i belastende perioder.

Kurserne
Rikke Yde Tordrup har udviklet et grundkursus og fire specialiserede kurser, som tilsammen kan klæde dig og dine kolleger på til at lave børnebevidninger .

Hero-RikkeYde

Grundkursus i bevidning via børnebreve

Specialiseret bevidning for socialrådgivere / børn- og ungerådgivere

Specialiseret bevidning for udøvere af støttende funktioner

Specialiseret bevidning for de, der udfører udredning og undersøgelser

Specialiseret bevidning for terapeuter

Om Rikke Yde Tordrup

Rikke Yde Tordrup er cand.psych., aut. psykolog og specialist i klinisk børnepsykologi. Hun har egen praksis og superviserer herudover forskellige faggrupper, bl.a. sundhedsplejersker, socialrådgivere og børnesagkyndige. Hun holder foredrag om tilknytning, udviklingspsykologi, forældresamarbejde og børnebevidning, og hun har skrevet en lang række fagbøger, bl.a. Udviklende øjeblikke, Markante forældre og serien Tryg tilknytning.

Baggrund

  • Uddannet cand. psych. fra Århus Universitet 2001
  • Autoriseret af Psykolognævnet 2005
  • Specialist i klinisk børnepsykologi 2013

Udgivelser og arbejdserfaring

  • Forelæser om udviklingspsykologi og tilknytningsteori på folkeuniversitetet 2024
  • Frivillig formidler på kvindekrisecentre, julemærkehjem og for Dansk Røde Kors 2023
  • Forfatter til Udviklende øjeblikke i socialpædagogisk arbejde Akademisk Forlag 2023
  • Forfatter til Barnets Perspektiv Dansk Psykologisk Forlag 2022, 2. udgave 2025
  • Forfatter til Tryg tilknytning i børnefamilien Dansk Psykologisk Forlag 2021
  • Forfatter til Tryg tilknytning i sundhedsplejen Dansk Psykologisk Forlag 2021
  • Forfatter til Tryg tilknytning i vuggestuen Dansk Psykologisk Forlag 2021